Hvem er Headway Data?

Headway Data er en rådgivnings- og implementeringspartner for mellemstore og store organisationer, der vil have mere ud af deres data.

Jeg hjælper med at gøre komplekse datamiljøer forståelige, anvendelige og brugbare i hverdagen – særligt i og omkring sundhedsvæsenet, men også i andre organisationer med komplekse behov.

Målet er ikke bare bedre systemer eller flere dashboards, men data der understøtter beslutninger, arbejdsgange og medarbejdernes virkelighed.

Frans Hosbond Rasmussen

Med mere end 10 års erfaring fra komplekse datamiljøer – herunder arbejdet med en af Danmarks største dataplatforme i Region Midtjylland – arbejder jeg i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og organisation.

Jeg hjælper organisationer med at omsætte data til praksis, og skaber løsninger, der faktisk bliver brugt i hverdagen.

Min styrke ligger i at bygge bro mellem systemer og mennesker.
Det vil sige at:

  • gøre data forståelige og anvendelige
  • skabe struktur og governance
  • udvikle kompetencer i organisationen
  • sikre, at data bruges aktivt i beslutninger

Jeg kombinerer teknisk indsigt med organisatorisk forståelse – og ved, hvad der skal til for at få data til at virke i praksis.

Mail: frans@headwaydata.dk
Tlf: +45 21361584

CV og tilgang

Erfaring, der gør en forskel i praksis

  • 10 års erfaring med data og Business Intelligence udvikling
  • 3,5 års ledelseserfaring med ansvar for 25+ specialister
  • har udviklet én af Danmarks største dataplatforme med over 5000 månedlige brugere
  • dokumenteret erfaring med governance, datastrategi, datamodenhed og implementering, der har bidraget til besparelser i millionklassen
  • udviklet og drevet datauddannelser med +1000 deltagere

Jeg har opbygget et datamiljø med løsninger for tusindvis af brugere, der bruges aktivt i hverdagen. Ikke kun i ledelsen, men helt ude hos den enkelte medarbejder.

Min erfaring er baseret på et datavarehus i Microsoft stacken (SQL-server) og data er visualiseret gennem Tableau. Dog er min tilgang, at teknologien er underordnet. Det handler om mennesker, der skal hjælpes med data.

Fra data til beslutninger

Min tilgang til data er formet af én grundlæggende erkendelse:

De fleste større organisationer er gode til at samle data.
Nogle er gode til at gøre dem tilgængelige.
Meget få lykkes med at få dem anvendt.

Gennem mit arbejde har jeg set, hvordan organisationer investerer millioner i dataplatforme, uden at værdien for alvor bliver realiseret. Ikke fordi teknologien fejler, men fordi implementeringen bliver forsømt.

Der mangler ofte blik for:

  • klare definitioner, tydelig registreringspraksis og governance
  • fælles sprog om data
  • fokus på at højne datamodenheden
  • forståelse og kompetencer hos medarbejdere
  • konkret hjælp til at bruge data i praksis

Det er her, jeg ønsker at hjælpe.

Sådan arbejder jeg i praksis

Jeg arbejder med data som noget, der skal fungere i en travl hverdag i jeres kontekst.

Jeg møder jer, skaber overblik og finder frem til, hvor data faktisk kan gøre en forskel med det samme. Herefter prioriterer vi benhårdt og bygger videre derfra. Det betyder, at jeg:

  • tager udgangspunkt i eksisterende systemer og arbejdsgange
  • skærer kompleksitet fra og prioriterer det, der umiddelbart skaber værdi først
  • arbejder tæt sammen med dem, der skal bruge løsningerne i hverdagen
  • tester og justerer undervejs i stedet for at vente på “den perfekte løsning”

I praksis betyder det, at arbejdet hurtigt bevæger sig fra analyse til handling og værdiskabelse. Målet er at opbygge noget, der fungerer i hverdagen, gør en forskel og kan leve videre uden konstant ekstern hjælp.

Jeg har selv haft ansvar for både løsninger, implementering og mennesker. Derfor ved jeg, hvor ting typisk går galt, og hvad der fungerer.

Et realistisk blik på data og AI

Mange organisationer er i dag optaget af at anskaffe de nyeste teknologier og AI-løsninger. Men den største effekt kommer ikke af de nyeste teknologier. Den kommer af en insisterende tilgang og at der er godt styr på fundamentet – både organisatorisk og teknisk.

Derfor arbejder jeg med en realistisk prioritering, som består i at:

  • skabe overblik før flere værktøjer
  • sikre konsistens før kompleksitet
  • få eksisterende data i brug, før vi udvider

Det betyder, at ambitionerne om AI-løsninger og avanceret teknologi bliver sat ind i en sammenhæng, hvor de faktisk lykkes og skaber den ønskede effekt.

Når det grundlæggende fungerer, bliver de næste skridt ikke bare mulige, men også meningsfulde og gennemtænkte, så de skaber eksponentiel værdi.